top of page

I 1822 blev det vestafrikanske land Liberia bosat af tidligere slaver fra USA. Ameriko-liberianerne som de frigivne slaver blev kaldt fik et stykke land der var opkøbt af de amerikanere der frigav dem. Landområdet de navngav Liberia (de fries land) var nødvendigvis ikke slavernes oprindelige hjemstavn. Liberia havde allerede flere lokale stammer med forskellige sprog og forskellige kulturer.

Ameriko-liberianerne overtog landet fra de mange lokale og lavede en uafhængighedserklæring. Liberia blev en uafhængig republik i 1847. stærkt imod betydningen af Liberias navn var det ikke alle der var frie. De oprindelige beboere blev gjort til slaver og blev nægtet enhver form for ligestilling med ameriko-liberianerne.

 

I 1980 blev magten i Liberia overtaget ved et militært kup af Samuel K. Doe. Han var af den etniske gruppe Krahn. Selvom Doe overtog magten i Liberia blev det ikke bedre at bo der. Han var elendig til at styre økonomien i landet, farvoriserede sin egen etniske gruppe så de stod over alle andre på samme måde som ameriko-liberianerne og var desuden en diktator der styrede med hård hånd. I 1985 fik han titlen som præsident ved et korrupt valg. På grund af Does dårlige måde at styre landet på blev der stridigheder og uenighed mellem de etniske grupper. Dette samt de mange år med undertrykkelse fra ameriko-liberianerne blev grobunden for en borgerkrig der startede i 1989 og varede i 14 år.

 

Den førende krigsherre under borgerkrigen var en Liberiansk mand ved navn Charles Taylor. Han var leder af en oprørsgruppe der invaderede Liberia gennem Elfenbenskysten. Første del af borgerkrigen der gik fra 1989 til 1996 var en kamp mellem forskellige væbnede grupper. Anden del af krigen der gik fra 1997 til 2003 var en kamp mod Charles Taylor der var blevet præsident. Under borgerkrigen blev en kvart million mennesker dræbt og en halv million blev fordrevet fra landet. Et lignende antal mennesker flygtede.

 

I 2003 blev Charles Taylor drevet i eksil og FNs fredsbevarende styrker rykkede ind i landet. I 2005 blev det første demokratiske valg afholdt. Ved dette valg fik Liberia sin første kvindelige præsident en liberiansk kvinde kaldet Ellen Johnson Sirleaf. Dette markerede enden på den liberianske borgerkrig.

Liberia

bottom of page